top of page
Pengemuren.jpg

Udkom 2011 på Skriveforlaget. Den er på alle salgsplatforme og hos boghandlere + som lyd- og e-bog. Vejl. udsalgspris er 79 kr. (tjek rabatter). Den kan også lånes på eReolen, Mofibo & Storytel.

"Penge, magt, olie og korruption i et hæsblæsende tempo. Stærk underholdning til læsere med hang til en god spændingsroman. (...) Vi har antihelten Harry Lowell, som er i pensionsalderen, men samtidig ved at gå i panik, ved tanken om den kedsommelige og tomme pensionisttilværelse, der venter forude. Samtidig har vi en handling med højt tempo, som drejer sig om de enorme pengesummer der kan flyde med olien fra øst til vest. Endelig har vi en håndfuld skurke, hvor den ene er mere glat og uigennemskuelig end den anden. (...) Jeg vil især anbefale denne bog til mænd, med hang til spænding i samme kategori som Andy McNab og Fredrick Forsyth.

”Olie-thriller": Keld Broksøs Pengemuren er en international thriller (...) Det er ikke helt få af romanens hovedpersoner, der må lade livet under de mange dramatiske hændelser, og der er spænding på til de allersidste sider. Pengemuren er en flot og velfortalt spændingsroman, og man mærker, at journalisten Broksø må have foretaget en omfattende research, eller også kan han skrive så overbevisende, at læseren tror på hans historie. Afgjort en anbefalelsesværdig thriller!"

- Jannik Lunn i Bogpusheren.dk

"Bogen giver et troværdigt indblik i kampen mellem EU og Rusland om, hvem der skal kontrollere Det Kaspiske Havs enorme olieressourcer. Samtidig er thrilleren også et realistisk billede af, hvordan en styrtende rig elite og magtfulde klaner styrer et af verdens mest olierige lande. Broksø formår med stor præcision at ramme den stemning af røverbule og Klondyke som Aserbajdsjan er indbegrebet af. Bogen er i det hele taget godt researchet. (...) Broksø formår at levere en solid politisk thriller, som både underholder og gør læseren klogere."

Fokus Europa v/Jens Kristian Lütken

"Keld Broksø formår at give historien nerve og gøre personerne levende og troværdige. Han går hverken for langsomt eller for hurtigt frem i fortællingen. (...) På de sidste 100 sider er der aktion for alle pengene, når hovedpersonen og hans hjælpere jages som vilde dyr."

Forfatter Keld Broksø fortæller om spændingsromanen "Pengemuren", der foregår i oliebranchen på tværs af Europa og Kaukasus: En dansk olieekspert og forretningsmand fanges mellem store magters pengeinteresser, som trækker et blodigt spor. Skyldige, uskyldige og de nærmeste fanges i et kynisk spil om olie og gas for milliarder.

bottom of page