KB Kommunikation
Keld Broksø er kommunikationsrådgiver, journalist og forfatter.
Keld Broksø læste kulturgeografi på Københavns Universitet, blev journalist i Aarhus og arbejdede først på Politiken og siden Jyllands-Posten. Har i en snes år kørt eget firma, K.B. kommunikation, hvorfra han rådgiver virksomheder og organisationer, er ordstyrer og projektleder for konferencer. I arbejdet trækkes på et stort netværk.
Hertil leveres til medier i Danmark og Sverige i sær om erhvervsliv og udenrigsforhold.
Endelig omfatter forfatterskabet syv spændingsromaner. Sjette spændingsroman "Fjendespor" kom i 2019. "Malmösyndromet" udkom 1. juni 2022. Ny bog er på vej.
22
Forfatterskabet handler typisk om små menneskeskæbner i klemme mellem internationale politiske spil og kriminalitet. Helst underholdende, gerne tankevækkende og med grundig research. Keld Broksø spiller også trommer, ror kajak , hører heavy metal (+ det løse) og suger til sig af alt, der giver livet udfordringer og kulør.
CV
Rådgivning og journalistik hviler på over 30 års journalistiske erfaringer fra lands- og specialmedier. Det har skærpet evnen til hurtigt at sætte sig ind i stoffet, så kunderne til virksomhedskommunikation, projekt- og konferenceledelse, ordstyring og forfatterskab får leveret den rigtige vare.
Hvert år betjenes godt en snes forskellige kunder. En lille bid af dem er nævnt herunder.
CV for enkelte, udvalgte arbejdsopgaver 2020-2024:
-
2024: 24 års jubilæum 24. januar som Københavnsredaktør for nyhedsbrevet for vækstvirksomheder i Øresundsregionen, Rapidus.se . Arrangør og interviewer på interviewrækken "Søndagshjørnet" på Kulturhus Risbjerggaard - bl.a. den 28. januar med sportschef Peter Lassen og træner Per Frandsen fra Superliga-holdet Hvidovre. Interviewrækken fortsætter i efteråret 2024 og foråret 2025. Den 1. februar udkom Per Eeg´s Bog "Ledelse i den digitale jungle - en håndbog i digitalisering for offentlige ledere." Keld Broksø er krediteret for "støtte og skarpe vinkler" efter konsulentydelser. Som ordstyrer blev der 18. april holdt tråd i MVA-konferencen på engelsk "DRIVING INNOVATION AND EMPOWERMENT TO IMPROVE WOMEN’S HEALTH" i Ørestad for politikere og nøglefolk omkring life science. Fortsatte opgaver for NGO´en DACAAR som presserådgiver i krisetid med Taleban i Afghanistan. Forår/sommer fyldte især en strategiopgave for fortrolig, global virksomhed. Anmeldte dertil i den hobbyprægede ende en stribe koncerter for Gaffa.dk - også på Copenhell og Roskilde Festival.
-
2023: Fik i maj legat-skriveophold til roman i Provence via "Tegneren Anne Grethes Fond". Og rejser i oktober til Estland/Narva på skrivelegat fra Autorkontoen. Arbejder fortsat for NGO´en DACAAR som presserådgiver i krisetid med Taleban i Afghanistan. Kommunikationsopgaver bl.a. for det A.P-Møller støttede projekt Knæk Koden med omtaler i Jyllands-Posten og Detailfolk.dk - og skriver om konkurrencen mellem regioner til Magasinet Grænsen - op til Femern-forbindelsens indvielse i 2029. Ordstyrer på Folkemødet på Bornholm for Medicon Valley Alliance/Interreg. Og arrangør og interviewer på interviewrækken "Søndagshjørnet" på Kulturhus Risbjerggaard - blandt andre med Hvidovres "to borgmestre" fra hver sin fløj i K og SF 15/10. Klumme om spillestedernes krise og musikanmeldelser i magasinet Gaffa.dk - og spillede desuden trommer for 250 mennesker 1. april på Kulturhus Risbjerggaard med rockbandet "Rockraketten".
-
2022: Spændingsroman nr. 7 "Malmösyndromet." på gaden fra 1. juni med nedslag i bl.a. et krigshærget Ukraine (se "Bøger"). Har kommunikationsopgaver for bl.a. det svenske bureau ProgressPR, eventbranchen, virksomheder og organisationer som NGO´en DACAAR. Leverer bl.a. artikler om den trængte konferencebranche og økonomiske eftervirkninger af Ruslands invasion i Ukraine til Magasinet Stat og Kommune Indkøb. Musikanmeldelserne for Gaffa.dk medfører optræden i TV2´s "Godaften Live" 5. maj.
-
2021: Arbejder med presseopgaver og øvrigt konsulentarbejde for Afghanistan-NGO´en DACAAR . Herunder konference i Ørestad 10. september som tovholder ordstyrer med bl.a. minister- og ambassadørdeltagelse. Skriver intensiveret på kommende spændingsroman "Malmösyndromet," som skrives bl.a. i april i Jyllands-Postens Fonds lejlighed i Berlin, hvor fonden har stillet lejligheden kvit og frit til rådighed en måned. Udgivelse i maj 2022. Har i foråret indledt nyt hverv som domsmand ved Retten i Glostrup. Opgaver for medicinalvirksomhed i Stockholm og danske organisationer. Interviewes juni i en times podcast over tre afsnit om den albanske mafia. Det sker i Egmonts "Talk Town," som tog tråden op fra min spændingsroman "Fjendespor" (2019). Og ikke mindst con amore interview over 5 sider i musikmagasinet Gaffa med Bruce Dickinson fra Iron Maiden.
-
2020: 200 mennesker er i Malmø med til at fejre 24. januar fejres 20 års jubilæet for nyhedsbrevet for vækstvirksomheder i Øresundsregionen, Rapidus.se , som jeg er københavnsredaktør for. Ved grænselukningen på broen pga. corona interviewes Keld Broksø også i juni i Jyllands-Posten og på TV2-Nyhederne. Kommunikationskonsulent for bl.a. NGO´en for hjælpearbejde i Afghanistan, DACAAR, hvis konference på engelsk Keld Broksø også var projektleder for og ordstyrer ved 11. september. Se hele konferencen på video + Keld Broksøs intro her. Opgaver tillige indenfor bl.a. life science industrien og coach-forløb op til ansættelser.
Oversigt CV i kort form 1979-2024:
-
2000-2024: Københavnsredaktør Rapidus.se, som har 4 nyhedsbreve om ugen på svensk om vækstvirksomheder/politik over Øresund.
- 2007-2024: Redaktør og skribent for Magasinet Stat & Kommune Indkøb til offentlige indkøbere med 380 mia. om året i købekraft.
-
2011-2024: Rock-koncertanmelder for musikbladet Gaffa.dk
-
2000-2024: Har rådgivet adskillige virksomheder inden for it, life science, detailhandel, produktion samt humanitære NGO´er.
-
2022: 1. juni kommer spændingsromanen "Malmösyndromet"
-
2017-2019: Fundats.dk - artikler om danske erhvervsfonde.
-
2019: Spændingsroman ”Fjendespor” udkommer om Albanien og mafiakriminalitet.
-
2015-2018: Børsen: Projektleder ved Børsen konferencer. Skulle bl.a. finde, interviewe og udvælge relevante talere og forme programmet – samt lejlighedsvis være ordstyrer. Bl.a. ved Børsens M&A-konference 23. januar 2018 hvor du kan se programmet på linket. Stod også for bl.a. Børsens Tysklandkonference 24. januar 2017 på Hotel Hilton. Desuden Børsens konferencer om eksport til Afrika, lifescience, Impact Investment, SMV´er (Aarhus, København, Aalborg, Odense) og konferencerne om innovation ( Aros i Aarhus samt Hilton i København - de konferencer også i samarbejde med Industriens Fond.)
-
2017: Spændingsroman ”Koldfronter” udkommer - om ny kold krig mellem NATO og Rusland.
-
2014: Spændingsroman ”Missilhotellet” udkommer... og samler op på en snes reportagerejser som journalist i Afghanistan.
-
2011: Spændingsroman ”Pengemuren” udkommer - om korruption og oliemilliarder i Kaukasus.
-
2009: Jagersro.dk: Idemand og kommunikationschef for projektet Jagersro.dk, som sendte 12.000 gratis over Øresund i DITO-busser for at handle i billig, svensk krone. Blev interviewet i Malmø direkte af bl.a. TV-Lorry, DR TV-Avisen og Radioavisen, TV2 m.fl.
-
2001-2008: Medietræning tilbagevendende af varehuschefer, indkøbere m.m. i Salling Group (tidl. Dansk Supermarked).
-
2001-2002: Forelæser på Forsvarsakademiet om Afghanistan – og er kommentator på TV2.
-
1998-2020: Egen virksomhed med K.B. kommunikation: Journalistik, kommunikation og forfatterskab.
-
1999: Roman nr. 2 ”Rovdrift” på Gyldendals Forlag Forum. Tema: Biologiske våben.
-
1998: Debutroman ”Vraggods” på Gyldendals Forlag Forum. Tema: Atomsmugling
-
1997: Franskstudier, Eurocentre Paris
-
1995: Studier på James Martin Center for Nonproliferation Studies, Monterey i Californien.
-
1989-1998: Reporter på Jyllands-Posten i København.
-
1985-1989: Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Studieretning: verdenspolitik. Heraf halvandet års praktik gennem alle genrer på Politiken på Rådhuspladsen i København. Specialet på Journalisthøjskolen var om Afghanistan, som blev besøgt et par uger med en tur blandt daværende Mujahedins. En del af blev trykt i Politiken, resten i specialmedier.
-
1980-1984: Studerer kulturgeografi på Københavns Universitet. Bl.a. gennem studier i byplanlægning (med speciale i Berlin), statistik, demografi, tropisk landbrug, glacialmorfologi, naturgeografi, geologi, dansk landbrug.
-
1979-1980: Kontorjob i fragtfirmaet Nordisk Bilspedition (nu Schenker), ophold i Israel, Kibbutz Shoval + rundrejse.
-
1979: Matematisk samfundsfaglig student fra Vestre Borgerdyd Gymnasium
Reportagerejser gennem tiden
Afghanistan, Albanien, Algeriet, Armenien, Asarbajdsjan, Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Holland, Kirgisistan, Kroatien, Indien, Indonesien, Iran, Kosovo, Letland, Liberia, Litauen, Makedonien, Nagorno-Karabakh (Artsakh), Norge, Pakistan, Polen, Rumænien, Rusland, Schweiz, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Sri Lanka, Sverige, Tadsjikistan, Tjekkiet, Tyskland, USA, Ukraine, Usbekistan, Vietnam, Østrig.
Frivilligt arbejde
Næstformand for Hvidovre Kajakklub, (2019-2023). Med i Advisory Board for lokalmediet Mit Nørrebro. (2019-2022) Tidl. bestyrelsesmedlem Nairobiklubben for ulandsjounalister. Medlem af Europabevægelsen.
Fritid
Trommeslager i amatør-rockband, som fik debut oktober 2021 og spillede for 250 mennesker 1. april 2023 på Kulturhus Risbjerggaard. Dertil kajakroer, ivrig koncertgænger (og anmelder fra Gaffa.dk) samt kunst-, litteratur- og naturinteresseret.
Privat
Gift siden 1994 med kommunikationschef på Københavns Universitet (Science), Birgitte Lyhne Broksø, og vi har døtrene Olivia (f. 1996) og Viktoria (f. 2000). Har boet i Hvidovre Syd ud til Kalveboderne og Kystagerparken på Søndre Kystagervej 35 siden 2000 (8 km fra Rådhuspladsen) og før da 16 år i "Pisserenden" i København (2 min. gang fra Rådhuspladsen) - først i Sankt Peders Stræde 43 og siden i Teglgårdsstræde 3.