top of page
Missilhotellet.jpg

Udkom 2014 på Skriveforlaget. Den er på alle salgsplatforme og hos boghandlere + som lyd- og e-bog. Vejl. udsalgspris er 79 kr. (tjek rabatter). Den kan også lånes på eReolen, Mofibo & Storytel.

"... Historien er både overraskende, spændende og tankevækkende. Der må ligge en omfattende research bag historien, og de aktuelle problemstillinger omkring staten Afghanistans fremtid efter 2014 er skildret særdeles troværdigt. Især forekommer det meget tankevækkende, at forfatteren overbevisende får skildret en faktor, der involverer Iran i området, og at taberne i denne storpolitiske konflikt i virkeligheden er den almindelige afghaner. Ud over at være en politisk roman og en spændingsbog er historien også en dannelsesrejse for hovedpersonen. David starter med at være overbevist idealist, hvor han mener, at hans hjælpeorganisation er med til at gøre en forskel, men oplevelserne i Afghanistan gør ham efterhånden mere og mere kynisk og opgivende. Dette føjer endnu en flot dimension til en på alle måder interessant historie."

"Journalisten Keld Broksø har skrevet en vidende og interessant fortælling om iransk-amerikanske studehandler i et krigshærget og korruptionsramt Afghanistan: "At Afghanistan er andet end krig, terror og Taleban, kan man forvisse sig om ved at læse den danske journalist Keld Broksøs indsigtsfulde og fakta-fyldte spændingsroman »Missilhotellet«. Her er daglige nyhedsreportager kogt sammen til en bred fortælling om et land med stolte, men kuede borgere og om udenlandske interesser, der handler om andet end fred og fordragelighed ..."

"... Keld Broksøs spændingsroman er mere aktuel end nogensinde før. Mens Vesten har blikket rettet mod Islamisk Stat, så kan Afghanistan hurtigt gå helt i opløsning. (...) Forfatterens store viden om Afghanistan er bogens helt store force, og det er i grunden mærkeligt at der ikke er skrevet flere spændingsromaner med Afghanistan som scene, for der findes knapt et land der er mere dramatisk, fascinerende og brutalt end netop Afghanistan."

"Den idealistiske lus mellem to sorte negle": "... midt i den lange række af spændingsromaner om Afghanske soldater, om udsendte soldater og deres traumatiske tilbagekomst osv. osv. står denne roman som noget særligt. Det er en helstøbt fortælling, der både rummer en masse spænding og drama, en kolossal viden om forholdene i det krigshærgede land og om internationalt samarbejde og de problemer, der gang på gang forhindrer det samarbejde."(...) "En absolut god thriller, der giver stof til eftertanke. Broksøs historie virker overbevisende."

- Vejle Amts Folkeblad v/Arne Mariager:

Forfatter og journalist Keld Broksø fortæller om sin roman "Missilhotellet", der foregår mest i Afghanistan op mod grænsen til Iran. Se Missilhotellet.dk for flere oplysninger og køb bogen hos din boghandler eller eksempelvis via bogpriser.dk som tjekker bedste dagspris.

bottom of page